Hold dig up to date om pension

En ny måde at tænke pension på

En pension der følger livets faser

AP FlexPension

Livet forløber sjældent i en lige linje. Job skifter, familier vokser, og overgangen til pension ser anderledes ud, end den gjorde for en generation siden. AP FlexPension er bygget med det udgangspunkt: en pensionsordning, der kan justeres undervejs, så den passer til de behov, du eller jeres medarbejdere faktisk har.

AP FlexPension er AP Pensions nye pensionskoncept, som blev lanceret kommercielt 2. februar 2026. Nye virksomhedsaftaler indtegnes nu direkte på AP FlexPension, og eksisterende kunder overføres gradvist i en kontrolleret proces. Vi rådgiver jer i samarbejde med AP Pension om, hvordan ordningen skrues sammen, så den passer til virksomheden og den enkelte medarbejder.

 

"AP FlexPension er lige i vores ånd og i dén grad noget vi selv kunne have fundet på at udvikle. FlexPension udfordrer markedet og gør op med den til tider firkantede måde at lave pension på. Ved at give medarbejderen den fleksibilitet de behøver, igennem alle livets faser, styrker vi også virksomheden i det arbejdsmarked vi ser i dag."
Niels Borger Rasmussen, CEO, PensionsSelskabet.dk

 

Hvad er AP FlexPension?

AP FlexPension består af opsparing, forsikringsdækninger og fire fleksible elementer, der kan aktiveres efter behov. Hertil kommer en ny investeringsløsning, AP Basis, og en opdateret model for forsikring ved tab af erhvervsevne.

Tanken er, at pensionsordningen ikke kun skal levere økonomisk tryghed efter arbejdslivet, men også give plads til de økonomiske skift, der opstår undervejs. Det kan være et boligkøb, en familieforøgelse, et ønske om at gå ned i tid før folkepensionen, eller en periode hvor andre investeringsformer er relevante.

De fleksible elementer

IndbetalingsFlex

Nedsæt pensionsbidraget midlertidigt, og få mere udbetalt i løn. Det kan være relevant ved fx huskøb, skilsmisse eller finansiering af et efterskoleophold. Forsikringsdækningerne bevares, så medarbejderen stadig er økonomisk dækket ved sygdom eller dødsfald. Ordningen kan aktiveres i op til 36 måneder.

UdbetalingsFlex

Få udbetalt en del af pensionen samtidig med, at arbejdstiden sættes ned. Modulet henvender sig til seniormedarbejdere, der ønsker en glidende overgang til pensionstilværelsen, og giver større kontrol over økonomien i overgangsperioden.

OpsparingsFlex

Overfør dele af pensionsdepotet til udvalgte udbydere. I første omgang er det udvalgte pengeinstitutter i nærpension, og det åbner blandt andet for investering i enkeltaktier ved siden af den almindelige pensionsopsparing.

Hvad betyder det for jer?

For virksomheden:

En pensionsordning, der er fleksibel nok til at følge medarbejderens liv, er et stærkt redskab i arbejdet med medarbejdertilfredshed, fastholdelse og rekruttering. Vi hjælper jer med at få det fulde billede af, hvilke moduler der er relevante for jeres medarbejdersammensætning, og hvordan de aktiveres i praksis.

For medarbejderen:

Pensionsordningen kan tilpasses, når livet ændrer sig - uden at trygheden ved forsikring og opsparing falder bort. Det giver et større økonomisk råderum i de perioder, hvor det er nødvendigt, og en mere fleksibel overgang til pensionen, når den tid kommer.

Sådan kommer I i gang

Nye virksomhedsaftaler indtegnes direkte på AP FlexPension. Hvis I allerede har en pensionsordning gennem PensionsSelskabet.dk, overføres I i en planlagt og kontrolleret proces, hvor vi sammen med AP Pension sikrer, at overgangen sker uden afbrydelser i forsikringsdækningen.

Tag fat i os, hvis I vil høre mere om, hvad AP FlexPension betyder konkret for jeres ordning.

Vi er her for dig

Pensionsrådgivere sidder klar til at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig.
Udfyld formularen for fx et uforpligtende tilbud, så kontakter vi dig. Du kan også ringe til os på 2090 4300