Tilmeld nyhedsbrevet

Lønskala

Forsikring

Hvad er en lønskala ved tab af erhvervsevne?

En lønskala fastlægger, hvor stor en del af din løn du kan få udbetalt fra din forsikring, hvis du mister evnen til at arbejde. Procenten afhænger af, hvad du tjener. Det er din arbejdsgiver, der vælger, om jeres firmapension hos AP Pension har en lønskala.

Hvorfor afhænger dækningen af din løn?

Mister du evnen til at arbejde, kan du også have ret til penge fra det offentlige. Lønskalaen tager højde for det, når den fastsætter, hvor meget forsikringen udbetaler. AP Pension regner blandt andet med sygedagpenge, kontanthjælp og førtidspension.

Målet er, at du samlet får dækket dit løntab. Derfor stiger den del, forsikringen dækker, i takt med din løn.

Sådan ser lønskalaen ud

AP Pension har to typer firmapension, og de har hver sin lønskala. De er bygget forskelligt op.

Ældre firmapensionsaftaler: Her dækker forsikringen 25 % af din løn, hvis du tjener op til 300.000 kr. om året. Derefter stiger procenten trin for trin med din løn, op til 75 %, hvis du tjener over 1 mio. kr. Hvis du ønsker 80 % dækning, skal du individuelt fravælge lønskalaen.

AP FlexPension: AP Pensions nyere firmapension har en ny lønskala. Den starter på 0 %, fordi pengene fra det offentlige i nogle tilfælde dækker hele løntabet. Forsikringen udbetaler højst 80 % af din løn.

Er du i tvivl om, hvilken aftale du er på, så ring til os på 2090 4300.

Har du en lønskala?

Ikke alle har en lønskala. Din arbejdsgiver vælger, om jeres ordning skal have en lønskala, når pensionsaftalen bliver oprettet. Har din arbejdsgiver valgt en lønskala, bliver du automatisk placeret på den.

Kan du vælge lønskalaen fra?

Ja. Har din arbejdsgiver valgt en lønskala, er du automatisk på den. Hvis du i stedet ønsker en fast dækningsprocent, kan du fravælge lønskalaen. Tal med os, før du beslutter dig, så vi kan fortælle dig, hvad det kræver.

Hvad sker der, hvis din løn ændrer sig?

Din dækning bliver beregnet ud fra den løn, din arbejdsgiver har oplyst til AP Pension. Ændrer din løn sig, følger din dækning med. AP Pension kan også ændre selve lønskalaen og dermed din maksimale udbetaling.

Din forsikring flytter fra Euro Accident

Din forsikring ved tab af erhvervsevne flytter fra Euro Accident til AP Pension pr. 1. januar 2027. Hos AP Pension bliver din dækning beregnet efter en lønskala, der tager højde for offentlige ydelser, hvor du i Euro Accident havde en dækning hvor de offentlige ydelser var inkluderet i dækningen. Derfor bliver din dækning i kroner ikke nødvendigvis den samme, som du har i dag.

Vil du vide, hvad det betyder for dig?

Ring til os på 2090 4300 eller send en mail til info@pensionsselskabet.dk.

Vil du hellere have et rådgivningsmøde, kan du booke det i vores bookingkalender eller ringe til vores bookingafdeling på 2090 4318.

Book et rådgivningsmøde Ring til bookingafdelingen

Vi er her for dig

Pensionsrådgivere sidder klar til at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig.
Udfyld formularen for fx et uforpligtende tilbud, så kontakter vi dig. Du kan også ringe til os på 2090 4300