Se de seneste nyheder

København, den 6. januar 2026 Pensionsselskabet.dk tilpasser direktionen, hvilket betyder at nuværende direktør Niels Borger Rasmussen indtræder som CEO og rådgivnings- og servicechef Anne Marie Nielsen indtræder til COO. Begge tiltrådte med virkning fra 1. januar 2026, for at sikre en flydende overgang. Som CEO får Niels ansvar for salg, økonomi og markedsføring. Anne Marie Nielsen varetager som COO rådgivningscenteret, pensionsrådgivning, samt senior wealth management. Nuværende CEO Stig Wetterstrøm udtræder dermed efter 13 år i direktionen og fortsætter i bestyrelsen for Pensionsselskabet.dk, samt andre selskaber i Max Matthiessen Group med fokus på forretningsudvikling inden for pensionsforretningen. Ændringen sker som et naturligt led i planen, efter at Pensionsselskabet.dk i 2023 blev en del af Max Matthiessen Group, hvor der er blevet sat yderligere fokus på at sikre en stærk position på det danske marked.   Om Pensionsselskabet.dk Pensionsselskabet.dk formidler pensions- og sundhedsordninger til virksomheder, iværksættere og private og rådgiver om pensionsløsninger. Selskabet er landsdækkende med kontorer i København og Aarhus.   Yderligere oplysninger: Niels Borger Rasmussen, CEO – tlf. 2090 4310 Anne Marie Nielsen, COO – tlf. 2260 3057 Kasper Møller Smidt, CEO Max Matthiessen Danmark – tlf. 2461 6157 Stig Wetterstrøm, bestyrelsesmedlem – tlf. 3173 0000

Medarbejdertrivsel er ikke bare et buzzword – det er en afgørende faktor for bundlinjen. Undersøgelser viser gang på gang, at virksomheder med høj medarbejdertrivsel har lavere sygefravær, bedre fastholdelse og højere produktivitet. Men hvad betyder trivsel egentlig i praksis, og hvordan sikrer du, at dine medarbejdere trives i 2026?   Hvad er medarbejdertrivsel? Medarbejdertrivsel handler om mere end bare tilfredshed. Det handler om, hvorvidt dine medarbejdere føler sig værdsatte, har de rette resurser til at løse deres opgaver, oplever mening i deres arbejde, og om de har et godt samarbejde med kolleger og ledelse. Når medarbejdere trives, giver de mere af sig selv. De er mere engagerede, tager ejerskab for deres opgaver, og bidrager aktivt til en positiv arbejdspladskultur.   Hvorfor er trivsel vigtigere end nogensinde? 2026 byder på nye udfordringer for danske virksomheder. Arbejdsmarkedet er stramt, og kampen om kvalificeret arbejdskraft er hård. Samtidig stiller især yngre generationer højere krav til balance mellem arbejdsliv og privatliv, meningsfuldt arbejde, og fleksibilitet. Virksomheder, der investerer i trivsel, får: Lavere sygefravær og mindre stress Bedre fastholdelse af erfarne medarbejdere Lettere ved at rekruttere nye medarbejdere Højere produktivitet og innovation   Seks konkrete greb til bedre trivsel 1. Lyt til dine medarbejdere – og følg op Det lyder banalt, men rigtig mange virksomheder glemmer opfølgningen. Trivselsundersøgelser er fine, men kun hvis du rent faktisk bruger resultaterne til noget. Sådan gør du: Lav regelmæssige trivselsundersøgelser (minimum årligt) Hold opfølgningsmøder, hvor I konkret aftaler, hvad der skal ændres Kommuniker tydeligt, hvad der bliver gjort på baggrund af feedback Involver medarbejderne i at finde løsninger Medarbejdere, der oplever, at deres stemme bliver hørt og har reel indflydelse, trives markant bedre. 2. Skab psykologisk tryghed Psykologisk tryghed betyder, at medarbejdere tør sige deres mening, stille spørgsmål, og indrømme fejl uden frygt for negative konsekvenser. Det er fundamentet for både trivsel og innovation. Sådan gør du: Vær åben om egne fejl som leder – det giver andre lov til det samme Beløn nysgerrighed og spørgsmål, ikke bare svar Skab rum til konstruktiv feedback begge veje Reagér konstruktivt på fejl – fokuser på læring, ikke skyld Virksomheder med høj psykologisk tryghed oplever færre konflikter, bedre samarbejde, og mere innovation. 3. Prioritér balance og fleksibilitet Coronapandemien ændrede fundamentalt på, hvordan vi arbejder. Medarbejdere har smagt på fleksibilitet – og de forventer det nu. Sådan gør du: Tilbyd fleksible arbejdstider, hvor det er muligt Vurder opgaver på resultater, ikke på timer på kontoret Respektér fritiden – undgå mails og opkald uden for arbejdstid Giv mulighed for hjemmearbejde eller hybride løsninger Det handler ikke om at lade medarbejdere gøre præcis, hvad de vil. Det handler om at anerkende, at forskellige mennesker har forskellige behov, og at tillid skaber bedre resultater end kontrol. 4. Invester i udvikling og læring Medarbejdere, der føler, at de udvikler sig og lærer nyt, trives bedre. Det giver arbejdet mening og fremtidsperspektiv. Sådan gør du: Afhold regelmæssige udviklingssamtaler (adskilt fra lønsamtaler) Giv medarbejdere tid og resurser til kurser og kompetenceudvikling Skab muligheder for jobrotation eller nye opgaver Anerkend og udnyt medarbejdernes eksisterende kompetencer Husk, at udvikling ikke altid betyder formelle kurser. Læring sker også gennem nye projekter, mentorordninger, eller muligheden for at afprøve nye arbejdsmetoder. 5. Skab social sammenhængskraft Vi er sociale væsener, og relationer på arbejdspladsen har enorm betydning for trivsel. Gode kollegafællesskaber gør, at folk glæder sig til at komme på arbejde. Sådan gør du: Skab rum til uformelle sociale sammenkomster – morgenmad, fredagsbar, fælles frokost Faciliter tværgående projekter, så folk lærer hinanden at kende på tværs af afdelinger Anerkend milepæle – både arbejdsmæssige og personlige Vær opmærksom på, at hjemmearbejde kan isolere – sørg for inkluderende strukturer Det behøver ikke være dyrt eller omfattende. Nogle af de bedste sociale traditioner opstår organisk, hvis man bare giver dem plads. 6. Vær en tilstedeværende leder Medarbejdernes forhold til deres nærmeste leder er ofte den vigtigste faktor for trivsel. En dårlig leder kan ødelægge trivslen på selv den bedste arbejdsplads – og omvendt. Sådan gør du: Hold regelmæssige 1-til-1 samtaler med hver medarbejder Vis ægte interesse for medarbejderne som mennesker, ikke bare ressourcer Giv konkret og konstruktiv feedback – både ros og udviklingsområder Vær tilgængelig, når medarbejdere har brug for støtte Led med empati, men også med klarhed om forventninger God ledelse handler om at skabe rammerne for, at medarbejderne kan lykkes, og om at være til stede, når det betyder noget.   Mål dine resultater Trivsel er ikke noget, man implementerer én gang og så er færdig med. Det kræver løbende opmærksomhed og tilpasning. Hold øje med: Sygefraværsprocent – særligt langtidssygefravær Personaleomsætning – hvor mange siger op? Resultater fra trivselsundersøgelser Engagement i det daglige arbejde Feedback fra exit-interviews Hvis tallene bevæger sig i den forkerte retning, så grav dybere. Tal med medarbejderne, find ud af, hvad der er galt, og gør noget ved det.   Trivsel er en investering, ikke en udgift Det koster resurser at prioritere trivsel – både tid, opmærksomhed og penge. Men omkostningen ved IKKE at prioritere trivsel er langt højere. Højt sygefravær, konstant rekruttering af nye medarbejdere, og lav produktivitet slider på bundlinjen og på de kolleger, der bliver tilbage. Virksomheder, der tager trivsel alvorligt, skaber ikke bare bedre arbejdspladser – de skaber også bedre forretningsresultater. Start i det små. Vælg ét eller to af de ovenstående greb og implementér dem ordentligt. Når det sidder fast, så udvid indsatsen. Trivsel skabes ikke over natten, men hver eneste lille forbedring gør en forskel.

Når kalenderen skifter til 2026, lander der flere penge på kontoen for både nuværende og kommende pensionister. Folkepensionen stiger med 4,8 procent, mens ATP Livslang Pension stiger med 2 procent. Men hvad betyder det helt konkret for din økonomi?   Folkepensionen stiger markant Stigningen på 4,8 procent er større end i de seneste år. For en pensionist med fuld folkepension betyder det 8.952 kroner mere om året før skat. Det svarer til knap 750 kroner ekstra om måneden. De konkrete tal for 2026 ser sådan ud: Hvis du er enlig: Grundbeløb: 7.544 kr. om måneden (uanset øvrige indtægter) Pensionstillæg: op til 8.729 kr. om måneden I alt: op til 16.273 kr. om måneden før skat Hvis du er gift eller samlevende: Grundbeløb: 7.544 kr. om måneden per person Pensionstillæg: op til 4.467 kr. om måneden per person I alt: op til 12.011 kr. om måneden per person før skat Stigningen kommer fra lønudviklingen på det private arbejdsmarked – dog med to års forsinkelse. Så selvom priserne på dagligvarer er steget kraftigt de senere år, får pensionister nu en markant regulering.   ATP stiger også - men husk forskudsopgørelsen Din ATP Livslang Pension stiger med 2 procent fra 1. januar 2026. For et gennemsnitsmedlem betyder det en årlig udbetaling på 17.340 kroner. Det er fjerde gang siden 2016, at ATP kan hæve pensionerne takket være gode investeringsafkast og solid økonomi. Men her er det vigtige: Din ATP-udbetaling beregnes ud fra den indkomst, du forventer at have i 2026. Derfor er det afgørende, at din forskudsopgørelse er korrekt. Hvis tallene ikke stemmer, kan du ende med at få udbetalt for meget eller for lidt – og så skal der reguleres bagefter. Tjek derfor din forskudsopgørelse nu, og opdater den, hvis der er ændringer i din indkomst. ATP får automatisk besked fra Skattestyrelsen og sender dig en ny beregning, hvis din pension ændrer sig.   Arbejder du som folkepensionist? Hvis du er folkepensionist og stadig arbejder, er der en vigtig regel, du skal kende: Din egen arbejdsindtægt påvirker ikke længere dit grundbeløb eller pensionstillæg. Denne regel trådte i kraft 1. januar 2024 med tilbagevirkende kraft fra 2023. Det betyder, at du kan arbejde så meget, du vil, uden at det går ud over dit grundbeløb. Din eventuelle ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt påvirker heller ikke dit grundbeløb. Dog kan andre indtægter – som udbetalinger fra private pensionsordninger eller renteindtægter – stadig påvirke dit pensionstillæg. Så vær opmærksom på den samlede indkomst, når du planlægger din økonomi. Vidste du at du kan bibeholde en sundhedsforsikring, ved at tilkøbe en Sundhedssikring Senior hos Dansk Sundhedssikring. Læs mere om Sundhedssikring Senior her.   Hvad skal du være opmærksom på? Pensionstillægget afhænger af din formue og indkomst - grundbeløbet får alle, men tillægget kan nedsættes eller bortfalde, hvis du har anden indkomst eller formue over et vist niveau. Husk at søge folkepension i tide - den udbetales ikke automatisk. Du kan søge et halvt år, inden du når folkepensionsalderen. Udnyt dine muligheder - der findes en række tillæg og støtteordninger som ældrecheck, boligydelse og helbredstillæg, som du måske har ret til. Det kan være værd at undersøge. Har du spørgsmål til, hvordan pensionsstigningerne påvirker netop din situation, eller vil du have hjælp til at se på din samlede pensionsordning? Book et møde med en senior wealth specialist, så vi sikrer at din pensionsopsparing fortsat er på rette kurs for dig.   Pensionsordbog: Godt at vide Folkepension: Den offentlige pension, som alle har ret til fra folkepensionsalderen (pt. 67 år). Består af grundbeløb og pensionstillæg. Grundbeløb: En fast månedlig udbetaling, som alle folkepensionister får – uanset formue og øvrige indtægter. Pensionstillæg: Et tillæg til grundbeløbet, som afhænger af din og din eventuelle ægtefælles/samlevers samlede indkomst og formue. ATP (Arbejdsmarkedets tillægspension): En lovpligtig pensionsordning, som de fleste lønmodtagere indbetaler til gennem deres arbejdsliv. Udbetales som livslang månedlig pension fra folkepensionsalderen. Forskudsopgørelse: Skattestyrelsens beregning af, hvor meget skat du skal betale det kommende år baseret på din forventet indkomst. Folkepensionsalder: Den alder, hvor du kan begynde at få folkepension. I 2026 er den 67 år, men for personer født 1971 eller senere stiger den til 70 år.

En markant forandring præger det danske investeringslandskab: Unge danskere stormer frem som aldrig før og viser vejen for fremtidens ansvarlige investeringskultur. Rekordvækst blandt de unge Tallene tegner et billede af en generation, der tager fremtiden i egne hænder. Siden 2019 er andelen af unge danskere mellem 18-29 år, der investerer, vokset fra 14 til næsten 25 procent. Det betyder, at hver fjerde unge nu investerer sammenlignet med kun hver syvende før Corona krisen. Udviklingen er så markant, at de unge nu udgør 16 procent af alle danske investorer mod kun 11 procent i 2019. Denne eksplosive vækst placerer de unge på næsten samme niveau som ældre generationer - en bemærkelsesværdig bedrift når man tænker på, at unge typisk har lavere indkomster og mindre formue.   Kloge investeringsvalg præger de unge Det er ikke bare antallet af unge investorer, der imponerer - det er også deres investeringstilgang. Mellem 2019 og 2023 er antallet af 18-24-årige med investeringsfondsandele steget med hele 115 procent, hvilket viser, at de unge prioriterer risikospredning og langsigtet tænkning. De yngste og ældste investorer foretrækker at investere i fonde frem for enkeltaktier, hvilket vidner om en moden tilgang til investering. Som eksperterne påpeger, giver investeringsfonde automatisk en bredere risikospredning og kræver ikke konstant markedsovervågning - perfekt til en travl generation med studier, karriere og sociale forpligtelser.   Økonomisk modstandskraft på trods af udfordringer Måske mest imponerende er det, at de unge har formået at øge deres finansielle formue gennem investeringer, selv i en periode med høje priser og renter. De 18-29-årige har mere end fordoblet deres frie opsparinger gennem de seneste ti år - en real stigning på 70 procent siden 2014. Denne økonomiske robusthed viste sig også under markedsnedturen i 2022, hvor rekord få unge investorer stoppede med at investere på trods af høj inflation og faldende aktiekurser. Det vidner om en generation, der forstår langsigtet værdiskabelse.   Regionalt engagement driver væksten Særligt interessant er den geografiske spredning: I København og omkring Aarhus investerer op imod tre ud af ti unge. Investeringslysten er særligt steget blandt unge på videregående uddannelser, især de lange uddannelser, hvilket peger på en veluddannet generation, der bruger deres viden til at træffe kloge økonomiske beslutninger.   Fremtiden ser lys ud Denne udvikling lover godt for Danmarks økonomiske fremtid. Når unge starter med at investere tidligt i deres karriere, får de fuldt udbytte af renters rente-effekten. Blandt 26-29-årige er den investerede formue steget med 73 procent fra 2020 til 2023 - et bevis på, at tidlig start betaler sig. De unge danske investorer repræsenterer mere end bare tal i en statistik. De er pionererne i en ny investeringskultur, hvor ansvarlig økonomisk planlægning, risikospredning og langsigtet tænkning står i centrum. En generation, der viser, at fremtiden er i gode hænder.   Vidste du at... Der i dag er 600.000 aktive kunder hos Nordnet - der alle selv investerer deres pensionsopsparing. De sidste 8 år har PensionsSelskabet.dk samarbejdet med Nordnet, for at tilbyde vores kunder den bedst mulige løsning til deres medarbejdere. Det er en oplagt mulighed at indbygge i en pensionsløsning - fordi jeres medarbejdere fortjener mere end bare en lønseddel, de fortjener muligheden for at investere i egen fremtid.

2025 bliver et særligt fordelagtigt år for pensionsindbetalinger. Med opdaterede satser og nye skatteregler på vej fra 2026, har du nu en unik mulighed for at optimere din pension. Hvad er det ekstra pensionsfradrag? Pensionsregler og skattefradrag kan være komplekse, og hvad der er optimalt for dig afhænger af din specifikke situation - din alder, indkomst, eksisterende pensionsordninger og eventuelle offentlige ydelser. Derfor anbefaler vi, at du ringer til os på 2090 4300, så kan vi guide dig gennem netop dine muligheder og sikre, at du får maksimal gavn af reglerne. Vi hjælper dig med at navigere i det, der kan virke som en jungle af satser og grænser. Det ekstra pensionsfradrag er en skattefordel, der automatisk gives, når du eller din arbejdsgiver indbetaler til pensionsordninger med løbende udbetalinger. Det er statens måde at belønne dig for at tænke langsigtet og sikre din økonomiske fremtid. Fradraget beregnes som en procentdel af dine samlede pensionsindbetalinger og kommer oven i det almindelige fradrag for pensionsindbetalinger. Det er altså dobbelt skattefordel!   Nye satser for 2025 - mere tilbage til dig 2025-satserne giver dig endnu bedre muligheder end sidste år: Hvis du har mere end 15 år til folkepensionen 12% ekstra fradrag af indbetalinger op til 83.800 kr. Maksimalt fradrag: 10.056 kr. (mod 9.672 kr. i 2024) Det betyder, at du kan få 384 kr. mere i skattefradrag end sidste år Hvis du har 15 år eller mindre til folkepensionen 32% ekstra fradrag af indbetalinger op til 83.800 kr. Maksimalt fradrag: 26.816 kr. (mod 25.792 kr. i 2024) En forbedring på hele 1.024 kr. sammenlignet med 2024 Hvornår når du folkepensionsalderen? Din fødselsdag afgør, hvornår du kan få folkepension: Født før 1954: 65-66 år Født 1955-1962: 67 år Født 1963-1966: 68 år Født 1967-1970: 69 år Født 1971 eller senere: 70 år Usikker på hvordan dette påvirker netop dine muligheder? Ring til os på 2090 4300 - vi regner det gerne ud for dig.   Særlig mulighed i 2025: Fremryk dine indbetalinger 2025 er sidste chance for maksimal skattefordel! Fra 2026 ændres skattereglerne, hvilket gør det mindre attraktivt at indbetale til pension for højere indkomster. Hvis din månedlige løn er mellem 55.000-67.000 kr., kan du optimere din skattefordel betydeligt ved at øge dine pensionsindbetalinger i 2025. En ekstra indbetaling på 50.000 kr. kan give dig omkring 3.500 kr. mere i skattefradrag end samme indbetaling i 2026. Men pas på - dette gælder ikke for alle indkomstgrupper! Lad os hjælpe dig med at beregne, om det giver mening for dig.   Sådan maksimerer du dit pensionsfradrag Tjek dine nuværende indbetalinger Har du udnyttet dit ratepensionsloft på 65.500 kr.? Hvis ikke, kan du indbetale mere og få både almindeligt fradrag og ekstra pensionsfradrag Overvej livrente for større indbetalinger Ingen øvre grænse for fradrag på livrenter Perfekt hvis du vil indbetale mere end ratepensionsloftet Det overskydende beløb over 65.500 kr. skal placeres på livrente for at få det ekstra pensionsfradrag Tal med din arbejdsgiver Kan du få øget din arbejdsgiverpension? Løbende træk over året gør det nemmere at budgettere Arbejdsgiverindbetalinger tæller også med til det ekstra pensionsfradrag Husk begrænsningerne Hvis du allerede får pensionsudbetaling, reduceres dit fradragsgrundlag. Eksempel: Får du 10.000 kr. udbetalt og indbetaler 36.000 kr., får du kun ekstra pensionsfradrag af 26.000 kr. Dette er netop et af de områder, hvor reglerne bliver komplekse - ring til os, så sikrer vi, at du får det fulde overblik over din situation.   Din fremtid begynder nu Det ekstra pensionsfradrag er en af de mest generøse skattefordele, staten tilbyder. Med de forbedrede satser i 2025 og de kommende skatteomlægninger får du en unik mulighed for at: Optimere din skat mere end nogensinde før Sikre din pensionsformue for fremtiden Drage fordel af sidste år med høje skattefordele Få dobbelt fordel - både nu og senere   Vigtigt: Modtager du offentlige ydelser? Hvis du modtager kontanthjælp, boligstøtte eller andre indtægts- eller formueafhængige ydelser, skal du være opmærksom på at pensionsindbetalinger kan påvirke dine ydelser. Pensionsformue over visse grænser kan reducere eller fjerne: Kontanthjælp og uddannelseshjælp Boligstøtte Ældrecheck (for folkepensionister) Før du øger dine pensionsindbetalinger, bør du: Tjekke din aktuelle pensionsformue Kontakte din kommune eller Udbetaling Danmark for at høre hvordan det påvirker dine ydelser Overveje om pengene er bedre anvendt til at forbedre din aktuelle økonomi For dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere påvirker pensionsindbetalinger ikke ydelserne. Dette er et område, hvor det virkelig kan betale sig at få professionel rådgivning - vi hjælper dig med at se helheden i din økonomi. Lad os guide dig Vores pensionsrådgivere står klar til at hjælpe dig med at finde den optimale løsning for netop din situation. Vi kan regne på, hvad der giver mest mening for dig, og guide dig gennem mulighederne. Ring til os på 2090 4300 eller udfyld vores formular. Jo hurtigere du handler, jo bedre kan du optimere dine fordele!

Den 10. oktober: Tag ansvar for din mentale sundhed med tre enkle principper Mental sundhed handler ikke om at eliminere stress eller skabe et perfekt liv. Det handler om at styrke din modstandskraft og give dig konkrete værktøjer til at håndtere hverdagens udfordringer - både på arbejde og derhjemme.   Hvorfor mental sundhed fortjener din opmærksomhed Hver syvende dansker oplever stress, angst eller andre former for psykisk mistrivsel i løbet af et år. For mange opstår problemerne gradvist - små bekymringer vokser, energien forsvinder, og pludselig føles selv simple opgaver overvældende. Det behøver ikke være sådan. Forskning viser, at der er konkrete, hverdagslige handlinger du kan tage for at styrke din mentale sundhed. Ikke omfattende livsstilsændringer eller terapiforløb - men simple principper, du kan implementere i dag.   ABC for mental sundhed - forskningsbaseret og praktisk Den 10. oktober er Den Mentale Sundhedsdag, og i den forbindelse kan du måske opleve, at din arbejdsplads markerer dagen. Måske modtager du information om ABC-principperne for mental sundhed - tre forskningsbaserede tilgange, der dokumenteret styrker trivsel: A: Gør noget aktivt Mennesker der holder sig fysisk, mentalt og socialt aktive har bedre mental sundhed end dem, der ikke gør. Når vi er aktive føler vi os gladere, og vi får lettere ved at håndtere dagligdagens udfordringer. Det behøver ikke være maraton eller avancerede mentale øvelser. Det kan være: En gåtur i frokostpausen At læse en bog du har udskudt i månedsvis At slukke notifikationerne i en time og fordybe dig i et projekt At lære noget nyt - et sprog, et instrument, en færdighed B: Gør noget sammen Sociale relationer - familie, venner, kolleger - har enorm betydning for vores mentale sundhed. De giver os følelsen af at høre til. Når vi er del af sunde fællesskaber, øger det vores evne til at overkomme udfordringer. Det kan være: At spise frokost med en kollega i stedet for alene ved skrivebordet At melde dig ind i en forening, klub eller gruppe At samle familien til et brætspil At række ud til en ven du ikke har set længe C: Gør noget meningsfuldt At gøre noget meningsfuldt betyder at gøre noget, der giver en følelse af mening og formål. Det kan være alt fra at lykkes med en opgave til at gøre noget for andre. Det handler om, hvad der giver mening for netop dig. Det kan være: At engagere dig i dit arbejde og tage ejerskab over projekter At hjælpe en kollega med en udfordrende opgave Frivilligt arbejde At skabe noget med dine hænder   Start småt - tænk langsigtet ABC-principperne virker ikke fordi de er revolutionerende, men fordi de er håndgribelige og realistiske. Du behøver ikke ændre hele dit liv på én dag. Stil dig selv disse spørgsmål: Hvad gør du allerede? Identificer de aktiviteter, fællesskaber og meningsfulde opgaver, der allerede fungerer i dit liv. Hvordan kan du gøre mere af det, der virker? Hvad mangler du? Er der et af de tre områder, hvor du føler dig underforsynet? Mangler du aktivitet? Fællesskab? Mening? Start der. Hvad er det næste lille skridt? Ikke "jeg skal i gang med at løbe", men "jeg går en tur på 15 minutter i morgen". Ikke "jeg skal være mere social", men "jeg spørger Sara om hun vil spise frokost i morgen".   Mental sundhed er ikke et projekt - det er en praksis Du kommer ikke i mål med mental sundhed. Der er intet punkt hvor du er "færdig". I stedet handler det om at opbygge vaner og rutiner, der støtter dig over tid. Nogle dage vil være svære. Det er normalt. Mental sundhed betyder ikke fravær af negative følelser eller udfordringer - det betyder at have værktøjer til at håndtere dem når de opstår. Tag de små skridt Den 10. oktober er en påmindelse om at prioritere din trivsel. Men dagen i sig selv løser ingenting. Det er de valg, du træffer dagen efter - og ugen efter, og måneden efter - der gør forskellen. Hvad kan du gøre i dag - stort eller småt - for at styrke din mentale sundhed? Det behøver ikke være dramatisk. Det kan være at gå en ekstra tur. At række ud til en ven. At slukke notifikationerne og fordybe dig i noget meningsfuldt. At sige ja til fællesskabet i stedet for nej.   Du fortjener at have det godt - ikke perfekt, men godt. Start med ét lille skridt i dag.

En fyreseddel kan komme som et lyn fra en klar himmel. Dagpengesatsen dækker sjældent dine faste udgifter, og pludselig skal du klare dig for et langt mindre beløb om måneden. Med Dansk Lønsikring sikrer du dig op til 80% af din løn - men kun hvis du handler i tide.   Når virkeligheden slår til: Fra 50.000 til 25.000 kr. Forestil dig scenariet: Du tjener 50.000 kr. om måneden og har bygget dit liv op omkring den indkomst. Pludseligt bliver du fyret, og din månedlige indkomst falder til maksimalt 25.240 kr. i dagpenge (2025-satsen). Det er et fald på næsten 25.000 kr. om måneden. Hvordan skal du betale: Dit boliglån på 18.000 kr. Bil, forsikringer og faste udgifter på 12.000 kr. Mad, tøj og fornødenheder til familien Med en lønsikring sikrer du et økonomisk råderum, der giver dig ro til at finde det rigtige job.   Hvorfor Dansk Lønsikring er din bedste sikkerhed Op til 80% af din løn: Du kan forsikre lønninger op til 75.000 kr. om måneden og får 80% udbetalt. Det betyder op til 60.000 kr. om måneden i økonomisk tryghed. Kort optjeningsperiode: Kun 9 måneder optjeningstid - en af de korteste på markedet. Du er beskyttet hurtigere end hos mange andre. Dækker også sygdom: Mister du dit job på grund af sygdom og får sygedagpenge? Du er stadig dækket. Skattefradrag: Din månedlige betaling er fradragsberettiget, så du får omkring 30% tilbage i skat.   Hvem har brug for lønsikring? Du bør overveje lønsikring hvis: Du tjener over 25.000 kr. om måneden Du har faste udgifter som boliglån, husleje eller bil Du har familie der er afhængig af din indkomst Du er mellem 18-60 år og i fast arbejde Du ikke kan leve for dagpenge i flere måneder Særligt attraktivt hvis du tjener 40.000+ kr. om måneden, hvor forskellen mellem løn og dagpenge bliver betydelig. Lektionen er: Du kan ikke købe lønsikring, når du allerede er i fare. Du skal handle, mens alt går godt.   Hvad koster det - og hvad sparer du? Eksempel: Du tjener 45.000 kr. om måneden Uden lønsikring (kun dagpenge): Udbetaling: 25.240 kr. om måneden Tab: 19.760 kr. om måneden På 6 måneder: 118.560 kr. mindre Med lønsikring (80% dækning): Udbetaling: 36.000 kr. om måneden (80% af 45.000) Månedlig omkostning: Cirka 800-1.200 kr.* Du redder over 100.000 kr. på bare et halvt års arbejdsløshed *Præcis pris afhænger af din alder, dækningsperiode og ønskede udbetalingsbeløb   Sådan kommer du i gang med Dansk Lønsikring Kontakt Dansk Lønsikring: Ring eller skriv for en uforpligtende snak om dine muligheder Beregn din pris: Få et konkret tilbud baseret på din løn og ønsker Tegn forsikringen i dag: Husk: 9 måneder optjeningstid betyder, at du skal handle NU for at være beskyttet næste år Vær medlem af en A-kasse: Det er et krav for at kunne få lønsikring Risici ved at vente "Det sker ikke for mig"-mentaliteten er farlig: Virksomheder sparer under økonomisk pres - fyringsmulerne stiger Teknologisk udvikling gør mange job overflødige Sygdom kan ramme alle uanset alder Selv gode medarbejdere kan blive ramt af omstruktureringer Du kan ikke købe lønsikring: Når du allerede er sygemeldt Når din virksomhed er i økonomiske problemer Når du har fået fyreseddel Når arbejdsmarkedet er ustabilt (som under Corona)   Tag ansvar for din families fremtid Lønsikring handler ikke kun om dig - det handler om din families tryghed og stabilitet. Det handler om at kunne blive hjemme og hjælpe børnene med lektier i stedet for at tage hvilken som helst job i panik. Det handler om at have tid til at finde det rigtige job i stedet for det første job.   Din fremtid er for vigtig til at gamble med. Kontakt Dansk Lønsikring i dag og få beskyttet din families økonomi, mens du stadig kan.

Kender du følelsen? Du har haft en fantastisk ferie, batterierne er opladet, men alligevel kan tanken om at vende tilbage til arbejdets travlhed føles uoverskuelig. Du er ikke alene. Tiden efter sommerferien er faktisk højsæson for stress og sygemeldinger - men det behøver ikke at være sådan for dig. Med de rette strategier kan du bevare feriens positive energi og skabe en blød overgang tilbage til arbejdslivet. Forbered dig allerede før du kommer tilbage Giv dig selv god tid til at lande Hvis du har mulighed for det, så planlæg en så blid opstart som muligt. Kom tilbage midt på ugen - for eksempel en onsdag - så weekenden ikke er så langt væk. På den måde får du færre dage at forholde dig til, og din krop kan stille og roligt komme op i gear igen. Vær smart med dit autosvar Brug autosvar funktionen strategisk, selv efter du er kommet tilbage. I stedet for at skrive "Jeg er tilbage mandag den 6.", så giv dig selv ekstra råderum ved at skrive "Der kan forekomme længere svartid når jeg tilbage. Jeg takker på forhånd for din forståelse og tålmodighed." Det fjerner presset om at skulle svare alle mails på første dag.   Dine første dage tilbage - tag det roligt Start med de nemme opgaver Kast dig ikke over de sværeste og mest komplekse opgaver den første dag. Start med de nemme ting, så du får følelsen af at få noget fra hånden fra dag ét. Din feriehjerne skal have tid til at komme op i gear igen. Sådan gør du: Book ikke kalenderen fuld fra dag 1 - giv dig selv luft Undgå lange møder de første par dage Start med konkrete, håndgribelige opgaver Lad de krævende projekter vente til næste uge Tag kortere arbejdsdage den første uge, hvis du kan Husk at holde pauser Bliv ikke begravet i din indbakke Når du skal tackle din indbakke, så læs ikke mails kronologisk. Sortér dem i stedet efter afsender eller emne, så du kan se hele samtalen, før du svarer. På den måde sparer du tid og undgår at svare på problemer, der allerede er løst af andre. Hvis du ikke allerede gør det, kan du med fordel benytte kategorier i Outlook, så du lettere kan danne dig overblikket. Ryd op på dit fysiske skrivebord Den bunke af opgaver, der er vokset på dit skrivebord, kan føles uoverskuelig. Tag dig tid til at sortere: Hvad skal løses i dag? Hvad kan vente til i morgen? Hvad kan vente til næste uge? Lav pæne bunker - det giver ro i hovedet. Hvis du også har mange filer på dit digitale skrivebord, kan du sortere dem i mapper afhængigt af emne, eller arkivere filer du slet ikke bruger længere.   Undgå de almindelige faldgruber Drop de lange arbejdsdage Det kan føles nødvendigt at kompensere for den tid, du har været væk, ved at arbejde ekstra lange dage. Men det er en fælde! Hvis du slider dig selv op den første uge, ødelægger du den restitution, ferien har givet dig. Husk: Der var en grund til, at du tog på ferie. Du behøver ikke indhente alt på én gang Slap af - ingen forventer, at du har styr på alt fra dag ét. Prioritér i stedet: Hvad er virkelig vigtigt i dag? Hvad kan vente? Spørg dine kolleger, om de kan give dig et hurtigt overblik over det vigtigste, der er sket, mens du var væk. Hvis du trives med værktøjer, er Microsoft To Do næsten lige så godt som en god gammeldags dosmerseddel.   Brug feriens energi til positive forandringer Se dit job med friske øjne Nu hvor du har haft afstand til dit arbejde, har du en unik mulighed for at se tingene med nye øjne. Spørg dig selv: Hvilke arbejdsopgaver giver mig mest energi? Hvad fungerer ikke optimalt i min arbejdsdag? Fik jeg gode idéer under ferien, som jeg kan bruge? Er der kolleger, jeg gerne vil have et bedre samarbejde med? Implementér nye gode vaner Brug din ferieenergi til at skabe bedre arbejdsvaner: Power breaks: Sæt 10-15 minutters pauser i din kalender hver anden time Bevægelse: Tag trappen i stedet for elevatoren, gå til kaffe i stedet for at køre Walk-and-talk: Foreslå gåmøder med kolleger Fokuseret arbejde: Prøv pomodoro-teknikken (25 min. arbejde, 5 min. pause) Mindfulness: Tag korte åndedrætspauser mellem opgaver Skab flow i dit arbejde Husk følelsen af at være helt opslugt i det, du lavede i ferien? Den følelse af flow kan du også skabe på arbejdet: Vælg opgaver, du nyder, når du kan Lav én ting ad gangen - undgå multitasking Find et roligt sted at arbejde, når du skal koncentrere dig Arbejd med dine mest krævende opgaver, når du har mest energi   Plej dine arbejdsrelationer Vær glad for at se dine kolleger igen Selvom du måske helst vil lukke dig inde på kontoret for at få styr på tingene, så brug tid på dine kolleger de første dage. Del dine ferieoplevelser og spørg ind til deres. Det skaber energi og gør overgangen fra ferie til arbejde mere naturlig. Dine kolleger har stor betydning for din arbejdsglæde. Invester i relationerne - det betaler sig både nu og i fremtiden.   Bevar balancen fra ferien Tag de gode vaner med dig Hvad gjorde din ferie god? Var det de lange søvnperioder? De daglige gåture? Tiden til læsning? Tag det bedste med dig tilbage i hverdagen: Søvn: Fortsæt med at prioritere det optimale antal timers søvn for dig (dette varierer fra person til person) Motion: Find måder at bevæge dig på i løbet af arbejdsdagen Pauser: Giv dig selv de små pustespauser, som du havde i ferien Tilstedeværelse: Øv dig i at være helt til stede i det, du laver Planlæg små ferielommer Sæt allerede nu tid af til aktiviteter, der giver dig energi: Aftenture med venner, weekendture, bogklub, koncerter eller bare stille aftener hjemme. Lad ferien inspirere dig til at skabe balance hele året rundt. Kig evt. på næste års helligdage og planlæg dine feriedage strategisk, så du får mest muligt ud af dem. Lyt til din krop og dit sind Det er okay at savne ferien Hvis du savner din ferie, er det faktisk et godt tegn. Det betyder, at du har et liv uden for arbejdet, som du værdsætter. Det er sundt og naturligt. Accepter at det tager tid at vænne sig til arbejdstempoet igen. Det er som jetlag - din krop skal justere sig til den nye rytme. Vær opmærksom på stresssignaler Hvis du mærker tegn på stress i længere tid, så tag det alvorligt: Søvnproblemer eller appetitændringer Koncentrationsbesvær eller glemsomhed Konstant træthed eller uro Fysiske symptomer som hovedpine eller tryk for brystet Vigtig påmindelse: Hvis du oplever vedvarende stress, så kontakt din læge. Du kan også tale med din tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant. Du behøver ikke håndtere det alene.   Fokusér på det positive Start dagen med taknemmelighed En simpel, men effektiv vane: Skriv/nævn hver morgen tre ting ned, du sætter pris på ved dit job. Det kan være små ting som kaffen, en sød kollega eller spændende projekter. Det påvirker din indstilling positivt. Fortæl dig selv en god historie Den måde, du taler om dit job - både til dig selv og andre - påvirker, hvordan du har det med det. Fokusér på det positive, når du kan. Tag kontrollen over din tilbagevenden Nu har du redskaberne til at skabe en succesfuld overgang fra ferie til arbejdsliv. Husk: Målet er ikke at glemme ferien, men at tage det bedste fra den med dig ind i hverdagen.   Start i dag: Planlæg en blød første uge tilbage - book færre møder Skriv tre ting ned, du værdsætter ved dit job Vælg én god vane fra ferien, som du vil beholde Du fortjener en arbejdshverdag, hvor du trives. Det starter med de små, daglige valg, du træffer.

I en travl hverdag kan ferien blive en livline, vi alle ser frem til. Men paradoksalt nok kan selve overgangen til ferie og tilbage til arbejde være kilde til stress. Med de rette strategier kan du dog sikre, at din ferie bliver den restitution, du fortjener – og at overgangen tilbage til arbejdet foregår så behageligt som muligt. Før ferien: Planlæg dig til ro i sindet Skab overblik og prioriter Start allerede et par uger før ferien med at skabe overblik over dine arbejdsopgaver. Ikke alle opgaver er lige vigtige, så prioriter dem benhårdt. Lav en klar opdeling mellem hvad der skal løses inden ferien, og hvad der kan vente til du kommer tilbage. Bloker tid i kalenderen Sørg for at blokere de sidste dage før ferien som mødefri i din kalender. Dermed får du tid til at afslutte vigtige opgaver, rydde op på skrivebordet og i indbakken samt samle løse tråde. Afsæt gerne et kvarter dagligt i ugen op til ferien specifikt til oprydning og sortering. Afklar forventninger Har du flere opgaver, end du realistisk kan løse inden ferien? Så tag en snak med din chef. Måske kan nogle af opgaverne uddelegeres til kolleger. Sørg også for at kommunikere tydeligt til kolleger, samarbejdspartnere og kunder, hvem de skal kontakte, mens du er på ferie – og husk at aktivere autosvar på mail og telefon. Lav en huskeliste til når du vender tilbage Brug et par minutter på at lave en huskeliste over de opgaver, du skal tage fat på efter ferien. Det skaber ro i sindet at vide, at du ikke glemmer vigtige opgaver og giver dig en klar struktur at vende tilbage til. Under ferien: Giv dig selv lov til at koble af Hold helt fri En af de vigtigste ting ved ferie er netop at holde fri. Efterlad om muligt din arbejdscomputer og -telefon på arbejdspladsen, eller gem dem langt væk. Undgå at tjekke arbejdsmails under ferien – når man har fri, har man fri. Acceptér at det tager tid at geare ned Forvent ikke at du kan slappe af med det samme. Dit nervesystem har været på overarbejde i lang tid, og det tager tid at vænne sig til, at det kan slappe af igen. Acceptér at du stadig kan opleve stresssymptomer i starten af ferien, og giv plads til rastløshed og andre symptomer. Skab plads til nydelse Hver gang vi gør noget, der føles godt, skaber det afslapning for kroppen. Tænk over hvad du virkelig nyder – om det er en god bog, en gåtur i naturen, leg med børnene eller bagning i køkkenet. Hvad end der får smilet frem, er god restitution. Bevæg dig – uden at presse dig selv Bevægelse er godt for at afstresse kroppen og skabe ro i sindet. Men undgå intensiv træning, der kan ende med at stresse din krop yderligere. Prioriter i stedet lange gåture, cykelture, badning eller yoga. Begræns skærmtid og søg naturen De digitale medier fylder mere og mere i vores fritid, men konstant at være online kan være belastende. Tag pauser fra skærmene og søg ud i naturen, som har en dokumenteret afstressende effekt på vores sanser. Efter ferien: Kom godt tilbage på arbejde Planlæg en blød start Start arbejdet midt i ugen, hvis det er muligt, så den første arbejdsuge ikke føles så lang. Du kan også overveje at holde fri den første fredag efter ferien for at give dig selv en kortere første arbejdsuge. Bloker tid til overblik Book allerede inden ferien et par dage i din kalender, hvor du er "optaget". Dette giver dig tid til at gennemgå indbakken, få overblik over opgaverne og komme stille og roligt i gang igen. Start langsomt op Din hjerne har restitueret i ferien og koblet af fra de vante arbejdsopgaver. Accept derfor, at du typisk ikke arbejder så hurtigt, som du plejer, den første tid. Undgå vigtige møder og særligt krævende opgaver i den første uge. Hvis du var stresset før ferien, vær ekstra forsigtig En sommerferie er ikke altid nok til at blive helt afstresset, hvis man var meget belastet før ferien. Måske føler du dig klar, men er det ikke nødvendigvis. Start forsigtigt og mærk kontinuerligt efter, hvornår du når din grænse. Styrk det kollegiale fællesskab Sæt tid af til at snakke med dine kolleger om deres ferieoplever. Det sociale aspekt på en arbejdsplads er en vigtig buffer mod stress. Ros og anerkend hinanden og prioriter fællesskabet. Hold pauser sammen og støt hinanden med praktisk hjælp, når det er nødvendigt. Se på arbejdet med nye øjne Udnyt chancen efter ferien til at se på dit arbejde med friske øjne. Er der noget, der kan eller bør gøres anderledes? Lige efter en ferie er et godt tidspunkt at gøre det på, da vores vaner er brudt. Tag en snak med din chef om eventuelle nye ideer. Ved at følge disse råd før, under og efter ferien kan du minimere stress og maksimere udbyttet af din velfortjente pause. Husk at ferie ikke er en mirakelkur mod stress, men med de rette strategier kan du sikre, at den bliver den restitution, din krop og dit sind har brug for.

Sundhedsfaglig hjælp uanset hvor du befinder dig Forestil dig at være på din velfortjente ferie i Sydeuropa, og dit barn vågner med høj feber. Eller måske udvikler du et mystisk udslæt efter en dag ved poolen. Eller hvad med en pludselig maveonde efter et restaurantbesøg langt fra hjemlige trygge rammer? I sådanne situationer er Hejdoktor den perfekte løsning. Som formidlere af denne omfattende online sundhedsplatform kan vi tilbyde dig adgang til kvalificerede danske sundhedsprofessionelle – direkte på din smartphone, tablet eller computer, uanset hvor i verden du befinder dig. Den ideelle ferieløsning På ferien er Hejdoktor særligt værdifuld af flere grunde: Undgå udenlandske læger og sprogbarrierer: Tal med danske læger, der kender det danske sundhedssystem Spar tid på feriedage: Ingen ventetid på overfyldte turistklinikker eller timer brugt på at finde en lokal læge Økonomisk tryghed: Undgå uforudsete og ofte høje lægeregninger i udlandet Hjælp uden for normal åbningstid: Få lægehjælp i weekender og aftener, når mange lokale klinikker har lukket Recepter der kan bruges lokalt: Lægen kan udskrive recepter, som typisk kan indløses på lokale apoteker Specialisthjælp til typiske ferieproblemer: Få vurderet soleksem, insektbid, maveproblemer og andre typiske feriesygdomme Med Hejdoktor i lommen kan du tage på ferie med større tryghed, velvidende at lægehjælp på dansk er blot et par klik væk – uden lange ventetider eller komplicerede forsikringsspørgsmål. Et komplet team af sundhedsprofessionelle – også i hverdagen Hejdoktor er ikke kun værdifuld på ferien. I hverdagen giver platformen dig adgang til et bredt udvalg af specialister: Familielæge: Læger med specialisering i almen medicin står klar til at hjælpe med sundhedsfaglig rådgivning, receptfornyelse og generelle helbredsproblemer. Psykolog: Erfarne psykologer tilbyder 45-minutters rådgivende samtaler om stress, depression, angst, sorg, relationsudfordringer og andre psykiske problemstillinger. De giver konkrete redskaber og guider dig videre ved behov for længerevarende behandling. Diætist: Uddannede diætister hjælper med personlig ernæringsvejledning i forbindelse med overvægt, diabetes, hjertekarsygdomme, mave-tarm lidelser og andre kostrelaterede udfordringer. Fysioterapeut: Autoriserede fysioterapeuter laver behandlingsplaner, genoptræningsprogrammer og vejledning ved problemer som overbelastningsskader, sportsskader, rygproblemer, arbejdsrelaterede smerter, slidgigt og graviditetssmerter. Hudlæge: Speciallæger i dermatologi hjælper med diagnose og behandling af hudproblemer som eksem, udslæt, akne, psoriasis, hårtab, neglesygdomme og meget mere. (Bemærk: Hejdoktors hudlæger kan ikke vurdere modermærker eller opstarte behandlinger, der kræver fysiske undersøgelser). Dyrlæge: For dit kæledyr står dyrlæger klar til at hjælpe med problemer vedrørende hud, pels, ører, haltheder, forgiftninger og adfærdsændringer – særligt praktisk hvis dit kæledyr bliver sygt under et sommerhusophold. SundVægt: Et specialtilbud til vægttab gennem en kombination af vægttabsmedicin og professionel rådgivning. Hejdoktors omfattende behandlingsmuligheder Platformen kan hjælpe med en lang række almindelige helbredsproblemer, der kan opstå både i hverdagen og på ferien: Typiske ferieproblemer: Soleksem, insektbid, rejsesyge, turistdiarré, solskoldning, mindre skader Almindelige sygdomme: Influenza, forkølelse, halsbetændelse, bihulebetændelse, øjenbetændelse, øresmerter Hudproblemer: Akne, eksem, udslæt, psoriasis, fnat Mave-tarm problemer: Forstoppelse, diarré, irritabel tyktarm, reflux Allergier: Høfeber, fødevareallergi, insektallergi Infektioner: Urinvejsinfektion, svamp, børneorm Kroniske tilstande: Forhøjet blodtryk, diabetes, astma Mentale udfordringer: Stress, angst, søvnproblemer, lettere depression Sådan fungerer Hejdoktor – hjemme og på farten Processen er enkel og brugervenlig, uanset om du er hjemme eller på ferie: Nem adgang: Log ind via Hejdoktors app eller hjemmeside Fleksible konsultationsformer: Vælg mellem: Videokonsultation (gennemsnitlig ventetid: 15 minutter) Tekstkonsultation (gennemsnitlig ventetid: 60 minutter) Tidsbestilling til videokonsultation på et tidspunkt, der passer dig Hurtig hjælp: Gennemfør din konsultation og få hjælp, recepter og behandlingsplaner med det samme Praktiske fordele ved Hejdoktor Udvidede åbningstider: Hverdage 8:00-22:00 og weekender 8:00-18:00 – perfekt til ferieperioder Ingen ventetid eller henvisning: Direkte adgang til specialister uden ventelister Geografisk frihed: Adgang fra hele verden - uanset om du er i sommerhus, på charterferie eller på forretningsrejse Familievenligt: Hele familien kan få hjælp under samme konto – praktisk når I rejser sammen Diskretion: Perfekt til spørgsmål af mere intim karakter Tidsbesparende: Ingen transporttid eller ventetid i venteværelser – mere tid til at nyde ferien Før du rejser Overvej at oprette en Hejdoktor-konto inden ferien, så du er forberedt, hvis uheldet skulle være ude. Det er også en god idé at tjekke: Om din rejseforsikring dækker eventuelle fysiske lægebesøg, hvis online konsultation ikke er tilstrækkelig At du har en stabil internetforbindelse på dit rejsemål At dit mobilabonnement har tilstrækkelig data til videokonsultationer, hvis du er uden for EU At du har downloadet Hejdoktor-appen inden afrejse Få adgang til Hejdoktor gennem os Kontakt os for at høre mere om, hvordan du og din familie kan få glæde af online lægehjælp og specialister – både i hverdagen og på ferien. Vi står klar til at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig med at komme i gang med Hejdoktor, så du kan få professionel sundhedshjælp lige ved hånden - uanset hvor du er, og når det passer dig. Tag trygheden med på ferie og få hjælp i hverdagen – med Hejdoktor er lægehjælp altid kun et klik væk.

Vidste du, at kvinders pensionsopsparinger i Danmark er 19% mindre end mænds, samtidig med at de lever 3,5 - 4 år længere? I 2022 var mænds pensionsformuer i gennemsnit 19% højere end kvinders, viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden. På landsplan er forskellen endnu større - kvinder har generelt 23% lavere pensionsopsparing end mænd. Dette er fakta, der bør vække bekymring, men også motivation til handling. Men hvorfor eksisterer denne ulighed overhovedet i 2025? Der er flere faktorer i spil: Deltid og barsel: Ifølge Danmarks Statistik er 35% af danske kvinder på deltid, mens kun 16% af mændene er det. Konsekvenserne af at få børn, er nemlig forskellige for mødre og fædre - kvinder mellem 40-59 år med to børn har 23% lavere pension end fædre med to børn, og hele 38% lavere hvis de har fire eller flere børn. Tidligere tilbagetrækning: Gennemsnitligt trækker kvinder sig i dag halvandet år tidligere tilbage end mænd, hvilket betyder færre år med opsparing og flere år med udbetaling. Lavere løn: Kvinders lønninger er 12% lavere end mænds (2022) og hele 22,7% lavere, når man medregner, at kvinder i højere grad end mænd arbejder på deltid. Investering og risiko: Kvinder er i gennemsnit mindre interesserede i pensionstyper og -afkast og også mindre tilbøjelige til at investere deres pensionsopsparing på en måde, som kan give højt afkast. Den gode nyhed er, at flere kvinder begynder at tage hånd om deres pension. Antallet af kvinder der har indbetalt ekstra til pensionsopsparingen, er steget med 43% fra 2018-2023. Det er samtidig en større stigning end blandt de mandlige kunder, hvor antallet er steget med 35% i samme periode. Tendensen viser sig også i investeringsadfærd: Blandt de kunder som har skiftet deres investeringsprofil i 2023, stod kvinderne for 37% af alle skift. I 2018 var andelen 29%. Hvorfor du bør handle nu? Værd at huske på er, at pensionsformuen ikke skal udbetales på én gang, men over mange år. En 30-årigt vil, ved pensionering som 69-årig, i gennemsnit skulle leve af sin opsparing i knap 24 år. Valget af den rigtige investering kan have stor betydning for udviklingen i pensionsformuens størrelse. En forskel på blot 5% i højere årligt afkast på en opsparing på 1 million kroner, kan give en forskel efter 10 år på knap 1 million. Hvad kan du gøre? Konkrete skridt til en stærkere pension Få overblik over din pension: Undersøg din nuværende pensionsordning og få klarhed over, hvor meget du indbetaler og hvordan dine penge investeres. PensionsInfo kan give dig et samlet overblik over dine pensionsopsparinger. Her kan du også få et nogenlunde billede af, hvordan din økonomiske situation ser ud, hvis du fortsætter med nuværende opsparing. Overvej at indbetale ekstra: Hvis du skruer op for den månedlige indbetaling allerede i en tidlig alder, kan få hundrede kroner hver måned gøre en stor forskel for din pension. Kompensér for barsel og deltid: Analyser viser, hvad det vil betyde for pensionsopsparingen, hvis en kvinde tager mindre barsel og dermed har flere uger i beskæftigelse, hvor der indbetales til pensionen. For en 30-årig med en månedlig pensionsindbetaling på 5.000 kr. vil 11 ugers ekstra pensionsindbetalinger betyde, at pensionsopsparingen på pensionstidspunktet vil være ca. 27.600 kr. større. Se på din investeringsstrategi: Det en god ide at afpasse opsparingen med den investering, som er den rigtige for dig. Her kan du med fordel lave en investeringsplan sammen med din rådgiver. Overvej din tilbagetrækningsalder: Kvindernes pensioner vil naturligvis ikke indhente mændenes overnight, men fremtidsudsigterne for øget ligestilling på pensionsområdet tegner lyse. Dog skal du være opmærksom på, at kvinders mindre pensionsopsparinger typisk også skal række i flere år end mændenes, da de generelt trækker sig tidligere fra arbejdsmarkedet og samtidig også lever længere end mænd. Tag kontrollen over din økonomiske fremtid: Ved at tage aktive valg omkring din pension nu, kan du være med til at mindske pensionsgabet og sikre dig en tryg økonomisk fremtid. Kontakt din pensionsrådgiver i dag og få hjælp til at lægge en strategi, der passer præcis til din situation.   Det er aldrig for tidligt – eller for sent – at tage stilling til din pension. Din fremtidige økonomiske frihed afhænger af de valg, du træffer i dag.

En overenskomst er en aftale mellem arbejdsgivere og fagforeninger, der fastsætter løn- og arbejdsvilkår for ansatte inden for et bestemt område. Den indeholder typisk også bestemmelser om pensionsbidrag. Denne aftale varierer fra branche til branche og du kan oftest få svar på din overenskomst, ved at kontakte din fagforening. Et overenskomstbidrag er den procentdel af lønnen, som overenskomsten fastlægger skal indbetales til din pensionsordning. Dette bidrag er typisk delt mellem din arbejdsgiver og dig. For eksempel kan en overenskomst fastlægge, at der samlet skal indbetales 12% af lønnen til pension, hvor arbejdsgiveren betaler 8% og medarbejderen 4%. Det er relevant for dig at vide, om din pensionsindbetaling følger overenskomstbidraget, fordi det sikrer, at du får den pension, du har ret til ifølge deres overenskomst. Hvis indbetalingen er lavere, går du glip af pensionsmidler, hvilket potentielt kan hindre dine planer for dit otium. Ved at kende overenskomstbidraget kan du nemlig vurdere, om du eventuelt skal spare mere op ved siden af. Du kan også lettere tjekke om din lønseddel er korrekt, og om arbejdsgiveren overholder overenskomsten. Hvis du skifter job inden for samme branche, kan du sammenligne pensionsvilkårene med din nuværende overenskomst og dermed se om du er bedre eller dårligere stillet end før.